Voksne mænd og rollespil

I mine unge dage, hvor jeg boede hjemme og der var massere af fritid spillede jeg rollespil. Jeg spillede den gode gamle version Drager og Dæmoner sammen med drengene. Da det ikke var nok, begyndte vi også at klæde os ud, og spille “live rollespil”. Vi spillede på en skole et så eksotisk sted som Gundsømagle, hvor 100 håbefulde riddere og prinsesser løb rundt og slog på hinanden. Det var i tiden før, det blev rigtigt populært, og folk gloede meget mærkeligt efter os, når vi gik rundt i vores spejdertæpper (som alle burde kunne se var en rustning) og vores plastikrør med rørisolering (som igen alle burde kunne se, var de fineste to-håndssværd).

Tiden ændrede sig, heldigvis og desværre. Tiden var lige pludselig ikke det samme, og slet ikke fritiden som var blevet optaget af lektier, arbejde og andre interesser. Ligeledes var vi alle flyttet længere fra hinanden, og rollespillet løb ganske enkelt ud i sandet ligesom så meget andet – men dog erstattet af andre goder og glæder som livet byder på som kærester, arbejde og ikke mindst børn.

Til tider genopstår gamle dyder dog, til for nogen fortrydelse og andre stor glæde. Min gamle rollespilsgruppe er nu samlet igen, og vi spiller ca. en gang om måneden, hvor vi samles og fortæller en masse historier, drikker kaffe og hygger os – nårh ja, det bliver da også til lidt rolliespil, hvor jeg er den sejeste ranger, der skyder med bue og pil.

Lad fantasien få frit spil, riv dig lidt ud af hverdagen og få mere energi til at være med i nuet. Det er fantastisk.
ASH you rule :-)

About Jackie Frandsen

Jackie Junker Frandsen Palsgreen, i slutningen af 30'erne, bor i provinsien sammen med min kone og søn. Har siden 1999 arbejdet med digitalmarkedsføring, og siden 2004 med search marketing, indenfor primært PPC, SEO og analyse. Jeg er Head of Search i et af verdens største search marketing firmaer iProspect.
This entry was posted in Livet and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar