Turist i København

Ferie, endelig ferie. Vi havde ikke de store planer ren rejsemæssig eftersom vi sparer sammen til vores fortkommende bryllup. Vuggestuen havde tvangslukket og derved dikteret vores ferie i uge 29 og 30. Tak for det Køge kommune! Vejret har som alle ved ikke været fantastisk så det er blevet til indendørs aktiviteter, legen i vandpytter og lign. Men ferie er jo også om at komme lidt ud og opleve noget lidt andet end det vi gør til dagligt. Så vi aftalte at farfar skulle passe knægten og vi tog til København som turister i egen by

Overnatning i København

Uhh væk en hel nat, bare os to mens knægten bliver passet. Det i sig selv er jo luksus, så vi ville forsætte lidt i samme stil. Vi bestilte derfor en overnatning på et firestjernet hotel i hjertet af København – Phoenix Copenhagen. Vi gik ikke op i en Suite selvom det kunne være sjovt, men nøjes med et Executive værelse, hvilket var rigtigt lækkert og eksklusivt i god romantisk stil. I like! :-)

Oplev København

Nu tog vi jo ikke til København for blot at være på hotellet, selvom det var lækkert med bl.a. en skøn lille terrasse. Vi skulle ud og lege kærester. Så vi tog først en tur ned mod havnen og faldt over Ofelia Beach, som var en hyggelig lille strand sponsoreret af det Kongelige Teater, nede på havnen. Det var ret fedt. Her blev vi lidt inden vi begav os ned af Langelinie, så vores kære lille havfrue omringet af turister på bredden såvel som i bådende fra kanalrundfarten. Man kan egentligt undre sig over, hvad der er så specielt ved hende – altså udover selve historien.
Vi skulle selvfølgelig have os en is, mens vi sad og betragtede krydstogtskibet “Jewel og the sea”. Det kunne være meget sjovt og spændende at tage på sådan en tur blev vi enige om… om 20+ år :-D
Hjem til hotellet gennem kastellet, hvilket i sig selv er en dejlig tur.

Umani

Til aften tog vi helt fra Bredgade til Store Kongensgade og spiste på restaurant Umani som er anbefalet i Michelinguiden. Umani er en japansk restaurant som har ret meget fisk og sushi. Specielt min kone var glad for dette valg, hvor jeg nok havde foretrukket deres søster MASH, selvom maden og betjeningen bestemt var rigtigt god. Men vi sad næsten til kl. 23 og spiste, drak og hyggede, hvilket var helt skønt. Det er jo ligefør man blev helt nyforelsket igen :-)

Videre i København

Vi tog tilbage til hotellet, fik en god nats søvn, op og få en rigtigt dejlig morgenbuffet på hotellet inden vi tog på noget så sexet som vores alles Nationalmuseet, hvor der jo er gratis adgang. Det var godt nok længe siden vi havde været der. Så det var også ret spændende. Og for at holde det spændende blev vi enige om kun at tage den ene fløj, og tage grundigere imod, og gemme resten til senere… hmm hvor har vi dog som mennesker altid været præget af våben og slagsmål. Måske det er et helt andet grundlæggende spørgsmål vi burde tage op…

Hjem på landet igen

Endelig tog vi hjem igen. Utroligt som man kan savne den lille knægt på kun et døgn, men det var super dejligt at være afsted. om det havde været at sidde på en cafe hele tiden, se havnen og nationalmusset eller noget helt trejde, så er det bare vigtigt at komme væk engang i mellem, også selvom det kun er en aften eller en dag til at samle inspiration til livet og hverdagen.

About Jackie Frandsen

Jackie Junker Frandsen Palsgreen, i slutningen af 30'erne, bor i provinsien sammen med min kone og søn. Har siden 1999 arbejdet med digitalmarkedsføring, og siden 2004 med search marketing, indenfor primært PPC, SEO og analyse. Jeg er Head of Search i et af verdens største search marketing firmaer iProspect.
This entry was posted in Livet and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar