Tilbedelse af dumhed

Vores samfund tilbeder og opdyrker personligheder, der intet andet har end dumhed, hvor vi kan sidde og glorificere os selv i klukken om, hvor meget bedre vi selv er.

Vores dumhedsdyrkelse har været ude for en produktudvikling fra perioden med Paris Hilton, der på rundtur gjorde grin med sine omgivelser. Desværre viste det sig, at hun ikke var dum dum, men snarere dygtig til personlighedsmarkedsføring og PR.

Vender vi blikket ind ad mod vores egen lille verden og Danmarks bidrag til denne dumhedsdyrkelse, er vi nu i gang med syvende sæson af Paradise Hotel, hvor deltagerne til stadighed kan blive overrasket over indholdet?!? Vi har en Sidney Lee, der lever som prof. gamer, og ellers intet dybde har i sit væsen, og som kun giver mavekramper af kvalme over ren idioti og ligegyldighed. Et utal af De Unge Mødre (DUM), hvor 90% af deltagerne tilsammen har fire hjerneceller at rykke rundt med, udstiller sig selv og deres børn. Endelig – og hele årsagen til dette indlæg – “Hvorfor kommer der nu endnu en ‘sæson’ af Amalies verden”, hvor en ung dame, der for 1000 år siden var blevet forvist af landsbyen, fordi hun intet kunne bidrage med til samfundet, latterliggør sig selv, sin kæreste og sin mor i ren hån mod danskerne, hvis primære force i globaliseringen er vores viden, uddannelse og innovative tankegang.

Hvorfor er det, at Amalie i en vis udstrækning overtager idoldyrkelsen fra de gamle Laudrup-brødre, Caroline Wozniacki, Dan Turell eller Jørn Utzon, som gør og gjorde os stolte af at være danskere?

Er det fordi vi lever i et hyper stresset liv, hvor vi bilder os ind, at vi er uundværlige for vores arbejde og omgivelser, således at vi giver den max gas på bekostning af, at vi, når vi kommer hjem, kaster os flade foran TV’et og skal have underholdning serveret, der er så let afkodet, at det kræver mindre intellekt end en normaltænkende 3-årig kan følge med?

Er det, fordi vi lever i et samfund, hvor vi i det mindste føler, at der forventes ekstreme ydelser af os, og vi er bange for at slå til? Vores mindreværdskomplekser lever i bedste velgående, hvorfor fremhævelsen af personligheder i det offentlige rum, der er mindre bemidlet intellektuelt, end vi selv føler, vi er, fremmer vores egen kunnen og derigennem booster vores tilskadekommende selvtillid?

Er det fordi vores globaliserede forurening ganske enkelt smadrer de små grå, og vi til trods for, at vi aldrig har haft bedre vilkår, ganske enkelt bliver dummere?

Grunde og undskyldninger kan være mange, men kære venner, lad os få sande helte tilbage på bordet, hvor man igen ønsker, at ens børn kunne blive sådan – og i hvert fald ikke frygter, at de ender som “idolet”!

About Jackie Frandsen

Jackie Junker Frandsen Palsgreen, i slutningen af 30'erne, bor i provinsien sammen med min kone og søn. Har siden 1999 arbejdet med digitalmarkedsføring, og siden 2004 med search marketing, indenfor primært PPC, SEO og analyse. Jeg er Head of Search i et af verdens største search marketing firmaer iProspect.
This entry was posted in Politik & Samfund and tagged . Bookmark the permalink.

Skriv et svar