Google bekæmper spam

Har du inden for de sidste par år oplevet en dalende kvalitet i de organiske resultater, som søgemaskinen Google har leveret når du søger?
Det lyder som et mærkeligt spørgsmål, når Google nu engang er verdens bedste søgemaskine og med langt de fleste brugere, som søger mere og mere på netop Google.
Ikke desto mindre, så er ovenstående et problem som flere og flere har oplevet og ikke mindst kommenteret på i den senere tid, hvilket ikke mindst har været til stor frustration for os, der arbejder med søgemaskineoptimering dagligt.
Prøv f.eks. søgningen “billig bredbånd” på Google og se, hvor mange reelle udbydere af bredbånd der dukker op, og hvor mange af resultaterne, der er affiliatesites, der ikke tænker på brugerne i samme grad, men blot har udarbejdet et site med det ene formål at sende brugerne videre til en bredbåndsudbyder. Havde man nu søgt på “sammenlign priser på bredbånd” havde det forekommet mere naturligt, at en affiliate med flere udbydere kom frem i resultatfeltet end ved “billig bredbånd”, hvor brugerne alt andet lige forventer at finde de reelle udbydere.
Eksemplet er kun et ud af mange på, hvordan Google er blevet overmanipuleret til at vise dårlige resultater på topplaceringerne. Mulighederne af disse er mange, specielt hvis man gør brug af de mere beskidte tricks i branchen også kaldet “Black-hat SEO”.
Black-hat SEO er optimering af et site, der strider mod søgemaskinernes guidelines med det ene formål at ranke godt på Google. Der er mange muligheder, der strider mod søgemaskinernes guidelines som f.eks. doorways, blog-spam, linkfarms, cloaking og meget meget mere.
Fælles for disse er, at det er nemme løsninger, der giver hurtige resultater.
Fælles er også, at bliver det opdaget, giver det mulighed for udelukkelse på Google. Til trods for, at vi ser flere og flere sites, også store sites, blive udelukket, så går det for langsomt, så mange bliver fristet af denne form for manipulation. Et andet problem er, at virksomhederne hyrer SEO virksomheder til at håndtere deres SEO optimering og ved ikke, om de køber katten i sækken og rent faktisk betaler for blot at blive udelukket.
Vi er heldigvis mange, der har prøvet at bekæmpe denne form for uetisk og guidelineoverskridende optimering, som endnu flere benytter sig af for at sikre brugerne bedre resultater, når de søger. Det hele handler jo om brugeren og relevans. Brugerne gider jo alligevel til syvende og sidst ikke at komme ind på en side, som er møgringe skrevet og kun med søgemaskineoptimering for øje. I øvrigt, hvad er det for nogle tarvelige virksomheder, der gerne vil have deres brand repræsenteret på denne måde?
Google har endelig lyttet til os SEO eksperter og ikke mindst til deres brugere, der giver dem værdifuld viden (og penge) dagligt. Google er gået ind i kampen og har erklæret 2011 som “Spam fighting year”. Det har gået ud over dårlige linkkataloger og over dårlige artikelsites, og nu er turen kommet til indholdsspam også kaldet Content spam, hvor Google ganske enkelt zapper en masse af det, der er irrelevant for brugerne. Den sidste algoritmeændring forventes at ramme knap 12% af alle sites på nettet.
Stærkt gået Google, og blev endelig ved – der er endnu masser at bekæmpe!

About Jackie Frandsen

Jackie Junker Frandsen Palsgreen, i slutningen af 30'erne, bor i provinsien sammen med min kone og søn. Har siden 1999 arbejdet med digitalmarkedsføring, og siden 2004 med search marketing, indenfor primært PPC, SEO og analyse. Jeg er Head of Search i et af verdens største search marketing firmaer iProspect.
This entry was posted in Search Marketing, SEO and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar