I den verden som jeg arbejder i er et af hovedelementerne søgemaskineoptimering (SEO), hvor man bliver placeret i søgemaskinernes naturlige resultater, og hvor klikket ikke har en merudgift som ses indenfor sponsorerede links. Her gælder flere elementer. Selvfølgelig at komme højt op i søgemaskinerne, så man bliver fundet og klikket på, men i ligeså høj grad at skaffe værdi til ens hjemmeside og ens brugere.
For at få siden frem, er der flere hundred faktorere, der afgør om det er dig, eller dine konkurrenter (digitale konkurrenter) der får de bedste placeringer eller ej.
Domænets betydning
En af de ting, der har og har haft stor betydning, er domænet. Ikke kun alderen men også selve navnet på domænet. Dette har der dog været en del klager over til Google grundet i, at det i mange tilfælde vil være useriøst at have ens kernesøgeord som domænenavn.
Lad os tage to af mine tidligere eksempler. “a-kasse” eller “billig bredbånd”. Hvilken A-kasse eller bredbåndsudbyder vil købe sådan et domæne og have sit kerne indhold på sitet.
Nej, sådanne værdier som domænenavnet fremmer kun affiliates, og vil typisk bibringe dårligere resultater til slutbrugeren. Så det er for mig et stort glædeligt skridt omkring Google’s spam bekæmpelse. Det vil ramme mange affiliates, men i bund og grund spammer de Internettet og fremmer ikke indholdet for brugerne. Tværtimod betaler annoncørerne, for den til tider hårde dominans affiliatepartnerne har, og betaler derfor, for at få dårligere placeringer selv og dårligere indhold til brugerne.
Tak Google -kæmp endelig videre!
Læs i øvrigt mere på Searchenginewatch