Doktorfisk

Doktorfisk – få sundere fødder med fisk der spiser dine døde hudceller. Sådan lød det, for mig, meget provokerende budskab. Jeg blev så provokeret at jeg har diskuteret dette flere gange med mine forældre og ikke mindst min kone som bestemt ikke kunne se det sjove i at stikke fødderne ned i et akvarium fyldt med fisk, der vil guffe af hendes tæer. Men en dag sagde hun

Det skal man jo ikke lade sig sige to gange. Jeg tror på det er sundt at udfordre sin frygt og springe ud i ting man ikke helt tør. Så jeg ringede straks til Ronni i Havnsø (som jeg ikke anede hvor lå henne) og bestilte tid via hans site der hedder Doktorfisk.

Besøg hos Doktorfisk

Dagen kom, og vi fik passet knægten hos mormor, og vi tog afsted. Her kan jeg så afsløre at Havnsø ligger LANGT væk, faktisk så langt at vores gamle GPS ikke kunne finde vejen. Aargh stuck in the middle of nowhere, men heldigvis kunne min HTC Desire HD hjælpe os, så vi kom frem i ordentligt tid.
Ronni stod og ventede på os, og førte os ind i lokalet med to badekar i aluminium fyldt med disse Garra Rufa fisk som lige om lidt skulle overfalde vores fødder og æde løs.
Ronni fortalte om fiskene, at de er en slags sugemaller som kun spiser de døde hudceller og normalt lever af alger. De har ingen tænder, så helt slemt kunne det ikke være.

Stik fødderne ned til Garra Rufa

Tiden var kommet – fødderne skulle ned i badekarret. Plask ned med fødderne og så kom der ren attack of the killer Garra Rufa som flokkes om mine stakkels fødder. De angreb gang på gang, hvilket lyder voldsomt og blodigt… det er det dog ikke. Det kildede ekstrem meget, og var en følelse af en blanding af at stikke fødderne ned i en gang danskvand og et boblebad der bruser ekstrem meget med små bobler. Det er dog kun i starten, derefter er det rart og så bliver det bare – “normalt”.
Min kone havde en lidt længere vej ned til fiskene. Bare tanken var en stor udfordring for hende, og se de 500 fisk svømme rundt var endnu sværere. Anja stak storetåen ned, og hurtigt op. Det skete et par gange, hvorefter hun sagde at det kunne hun ikke. hmm øv tænkte jeg, men kan selvfølgelig ikke tvinge hende, hvis hun ikke vil.
Ronni havde vist prøvet det før, så han stak hånden ned i vandet – tiltrak alle fiskene, og så kunne Anja stikke fødderne ned. Ronni tog hånden op stille og roligt så fiskene kun kom over til Anja i mindre doser.
Anja beholdte fødderne nede selvom alt i hendes krop fortalte hende at det var forkert. Endda efter lidt tid kunne hun kigge ned i vandet og se fiskene nappe af fødderne. Godt gået Anja :-)
Efter en time skulle fødderne op, og så var det slut.

Virker Garra Rufa

Vi kiggede selvfølgelig straks på vores fødder. Der var stadigt hård hud, men det er ligesom om at det var lidt mindre end tidligere. og fødderne føles blødere end tidligere også. Så ja, det virker men det er ikke magi og et mirakel som healer fødderne til babyfødder på een behandling.
Jeg går til Zoneterapi, og efter et par dage kunne hun stadigt mærke at mine fødder var blødere.

Ja, jeg kunne godt finde på at gøre det igen. Det er sjovt, grænseoverskridende og det hjælper :-)

Garra Rufa spiser fødder

Garra Rufa spiser mine fødder hos doktorfisk

About Jackie Frandsen

Jackie Junker Frandsen Palsgreen, i slutningen af 30'erne, bor i provinsien sammen med min kone og søn. Har siden 1999 arbejdet med digitalmarkedsføring, og siden 2004 med search marketing, indenfor primært PPC, SEO og analyse. Jeg er Head of Search i et af verdens største search marketing firmaer iProspect.
This entry was posted in Livet and tagged . Bookmark the permalink.

One Response to Doktorfisk

  1. Steen Rosenquist says:

    Jeg har aldrig prøvet,men over meget at springe ud i det. Jeg har haft skinnebemssår for mange år siden og de er helt helet.Men der dannes tit et tyndt lag hud der erterhånden begynnder at skalle af. Så mon ikke det var værd at prøve. Jeg gør det sgu.

Skriv et svar