Besøg et mikrobryggeri

Hvad er livet? Et stort spørgsmål som jeg ikke tør begive mig ud i at svare entydigt på. Men jeg vil gerne give et lille bud på, hvordan man kan fremme livsglæden – og derved livet.

Mange af os, specielt efter vi har fået børn, lever et liv, hvor store dele af dagen er en tro kopi af dagen før. Altså livets gang i Lidenlund. Det er ikke nødvendigvis skidt, men hvad er det, vi husker, hvad er det, vi snakker om, når vi er ude eller samles med andre? – Det der skiller sig ud på godt og ondt. (Lad det primært være godt!).

Før jeg blev far, havde min kone og jeg en tradition, hvor vi “skulle prøve noget nyt” en gang om måneden. Reglerne var ganske enkle. Vi skulle ud og prøve noget, vi ikke var vant til, og vi skiftedes til at finde på aktiviteten. Det behøvede ikke at koste en bondegård, det kunne være noget så banalt som en tur på Zoologisk Museeum eller en spøgelsestur rundt i de Københavnske gader (i øvrigt ret sjovt).
Nå, men vi fik en dejlig dreng, flyttede på landet, og vores aktiviteter løb ganske enkelt ud i sandet. Heldigvis er jeg kommet med i en fædregruppe, som modsat mødregrupper er uden børn, men børnene er dog et krav for at være med. I vores fædregruppe mødes vi to gange om året, som starter med en aktivitet – typisk noget vi ellers ikke er vant til – lige fra Zumba til fægtning.

I lørdags var vi så på det lokale mikrobryggeri i Køge, hvor vi fik hele historien bag bryggeriet og deres forretningsmæssige fremgang ved at sprede deres portefølje på andet end kun øl såsom den eneste reelle whiskey i Danmark, som vi også fik en smagsprøve af. De producerer ligeledes bitter, gin og snaps af diverse afskygninger – f.eks. ølsnaps (?!?!). Som så meget andet var det fedt at opleve, hvordan entusiasme og forretningsmæssig forståelse kan drive en virksomhed.

Så hvis du ikke ved, hvad du skal lave i din fritid og har nogle venner, der har det ligeså – så kom ud og oplev verden – besøg et mikrobryggeri.

Læs mere fra en ølentusiast

About Jackie Frandsen

Jackie Junker Frandsen Palsgreen, i slutningen af 30'erne, bor i provinsien sammen med min kone og søn. Har siden 1999 arbejdet med digitalmarkedsføring, og siden 2004 med search marketing, indenfor primært PPC, SEO og analyse. Jeg er Head of Search i et af verdens største search marketing firmaer iProspect.
This entry was posted in Livet and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar